Discount buldrer frem
Discountkæderne varsler om investeringer i flere butikker og større butikker samt flere varer og mere luksus.
Direktør i Retail Institute Scandinavia Henning Bahr forudser, at discountsektoren fortsat vil kapre markedsandele i de kommende år, og at de om 10 år vil have 46 procent af dagligvaremarkedet.
Han siger, at discountbutikkerne i dag reelt set er små supermarkeder, hvor kunderne kan dække alle deres dagligvarebehov.
Hos Retail Institute betegnes butikkerne derfor nu som lavprissupermarkeder. Det er særligt Rema 1000, Lidl og Kiwi som bevæger sig i retningen af supermarkeder.